Katalysator – dit kommunikationsbureau i Aarhus

God kommunikation handler om at kunne formidle sit budskab kort og præcist, så lad os starte sådan:
Katalysator er et kommunikationsbureau, som hjælper sine kunder med at finde og formidle de budskaber, der understøtter deres strategi.

Journalistisk fundament

Den lidt længere udgave af historien er, at Katalysator Kommunikation ApS – som er vores fulde navn – er et journalistisk funderet kommunikationsbureau med base i Aarhus.
Vi bruger vores blik for skarpe vinkler og god tekst til at hjælpe virksomheder og institutioner med at få deres gode historier ud til kunder og samarbejdspartnere.

Slagkraftig kommunikation

Vi lægger vægt på vores baggrund som journalister, fordi vores erfaring er, at de klassiske journalistiske dyder og arbejdsredskaber er et godt grundlag for at skabe en kreativ og slagkraftig kommunikation for vores kunder. Det gælder, hvad enten opgaven er at lave en effektiv pressemeddelelse, skrive en skarp profiltekst til et website eller lave et nyhedsbrev, som fanger læsernes opmærksomhed.Katalysator har defineret tre kerneværdier, som vi gerne vil sige højt, fordi vi ønsker at blive målt på dem.

Engagement. Vores kunder er vigtige for os, og vi kan slet ikke lade være med at leve os ind i deres verden.

Fleksibilitet. Vi løber gerne en ekstra meter og skriver en ekstra linje, når der er behov for det.

Troværdighed. Vi skal nok sige til, hvis vi ikke synes, at dine idéer er gode, og i stedet komme med alternative løsningsforslag.

Katalysator Kommunikation ApS er skabt i efteråret 2011, som en fusion af de to aarhusianske kommunikationsbureauer Adjektiv ApS og Stræde & Krusell Kommunikation ApS.