Inbound salg

Inbound marketing er modsvaret på kundernes ændrede købsadfærd, og forandringen har ikke kun betydning for marketing. Der er også brug for at gentænke salgsprocessen.

Inbound Sales – eller bare inbound salg – ligger i direkte forlængelse af inbound marketing og bygger på al den viden om køberen, som er blevet bygget op gennem lead nurturing processen.

Sælgeren skal i højere grad understøtte køberens egen research end forsøge at overbevise køberen om et produkts fortræffeligheder.

I stedet for kold kanvas handler det altså om at tage fat i de varme leads, du har identificeret gennem inbound marketing og hjælpe dem videre på den bedste måde.

Det kræver både den rette viden, proces og teknik, og vi hjælper vores kunder med alle 3 dele. Se et udvalg af vores ydelser inden for inbound salg herunder:

HubSpot CRM

Et CRM-system er rygraden i enhver salgsorganisation. HubSpot CRM er et stærkt bud på en platform, der giver dig alle de funktionaliteter, du har behov for i et CRM.

Og så er det gratis.

Vi hjælper dig med at få værdi ud af HubSpot CRM med et skræddersyet forløb, typisk bygget op omkring en række workshops med følgende temaer:

  • Afklaring af behovet. Hvordan skal CRM se ud for at understøtte sælgernes arbejde?
  • Implementering og opsætning af CRM-system.
  • Godt i gang med CRM – sådan bruger i CRM til at sælge mere.


Download e-bogen om CRM gratis

Inbound or not?  Workshop for direktører og salgsdirektører

Magtbalancen mellem køber og sælger har ændret sig markant, og det kræver stor indsigt i mekanismerne, hvis man skulle udfordre og forandre sin organisation.

Med denne workshop sætter vi fokus på den strategiske angrebsvinkel på salg og marketing. Hvad enhver CEO bør vide, og hvilke krav skal der stilles til marketing og salg?

Transformation af en traditionel salgsafdeling til inbound

Slut med kold kanvas og uendelige møder med potentielle kunder, der alligevel ikke er interesseret. Slut med en oppustet, urealistisk pipeline og ukorrekte nøgletal. Inbound salg er den smarte måde at sælge på – datadrevet og baseret på dine kunders aktuelle adfærd.

Workshop-forløb og træning tilrettelægges individuelt til virksomheden.

Salgscoaching af salgschefer/inbound sælgere

Fokus på værdiskabende aktiviteter og en klar prioritering. Udfordring på nøgletal og salgsaktiviteter samt en løbende sparring på value propositions, kundeadfærd, stakeholder management og købscentret.

Coaching-forløb tilrettelægges individuelt til virksomheden.

Workshop: Slå bro over kløften mellem marketing og salg

Samarbejdsworkshop om adfærd, roller og innovation.

Marketing skal levere kvalitetsleads til salgsafdelingen, og salgsafdelingen skal levere værdifuld information tilbage til marketing. Det er bare ikke altid, at de to afdelinger arbejder i samme retning. Få strømlignet nøgletal, arbejdsprocesser og en tydelig afdækning af kundernes købsadfærd.