Vi kender én, der kender én…

Kan du se en forretningsmæssig fordel i at komme tæt på de mest interessante virksomheder i dit nærområde og få adgang til deres enorme netværk både i Danmark og ude i verden?

Det kan vi, og derfor har vi valgt at engagere os i en række erhvervsnetværk for virksomheder med aktiviteter i både Østjylland og resten af Danmark:

  • Aarhus Netværk. Her har vi været repræsenteret siden 2009 og sidder i dag i to netværksgrupper.
  • BearsPLUS. Bakkens Bears’ netværksgruppe for sponsorer. Medlem siden oprettelsen i 2011.
  • Relationsfabrikken. Via sponsoratet i SK Aarhus sidder vi i dette netværk, som har afdelinger i forbindelse med en lang række sportsklubber landet over.
  • Århus Håndbold. Århus Håndbold har også et netværk for deres sponsorer, hvor vi har været repræsenteret siden sommeren 2014.

Netværkene er en så central del af vores forretning, at vi løbende overvejer at involvere os i endnu flere af slagsen. Kig dig omkring på siderne og lad dig inspirere – og falder du over en interessant virksomhed, formidler vi hellere end gerne kontakten. Den ene tjeneste plejer i dén grad at være den anden værd.

Netværk af underleverandører

Når man nu engang ikke er verdensmester i alle discipliner, er det en fordel at kende nogen, der kan dække de knap så stærke flanker af.

Og vi har faktisk svagheder. Eksempelvis er billeder, grafik og reklamekampagner ikke vores spidskompetencer, men vi kender nogle af landets dygtigste fotografer, grafikere og reklamebureauer. Og har du brug for noget helt andet, har vi med ret stor sandsynlighed en kontakt inden for den verden, du søger.

Eller med andre ord: Vi kan ikke alt, men vi kender dem, der kan resten.

relationsfabrikken

 

aarhushaandbold-logo