Lea Thybo

Inbound marketing-konsulent

Mail: lea@katkom.dk
Tlf.: 4094 7818

Profil

Når en potentiel kunde træder ind på en virksomheds website, skal den positive oplevelse af virksomheden begynde at spire frem. Lea ser det som sin fornemmeste opgave at få det til at ske, når hun skriver tekster til alt fra website og blog til nyhedsbreve, e-bøger og whitepapers for Katalysators kunder.

Solide kommunikationsstrategier er den vigtigste drivkraft for Lea, og hun bliver varm om hjertet, når kommunikation på tværs af platforme går op i en højere enhed. Hun er interesseret i digital brugeradfærd og bruger sin viden til at sætte sig ind i, hvordan brugere agerer på nettet, og hvordan de oplever kommunikationen.

Leas forkærlighed for det digitale kommer i øvrigt til udtryk, når hun som frivillig i MediaLabX – en afdeling af Coding Pirates – underviser børn og unge i kommunikationsteknologi.

Lea er skarp på både dansk og engelsk, og har et godt kendskab til både danske og engelske fagtermer inden for medier og teknologi. Hun gør desuden en dyd ud af altid at levere præcise og letforståelige tekster.

Baggrund

Med en bachelor i medievidenskab og en kandidat i informationsvidenskab har Lea en solid forståelse for samspillet mellem mennesker, medier og teknologi. Med sig tager hun desuden en høj kommunikationsfaglighed, et stærkt metodekendskab såvel som et mindset, der har dybe rødder i mediesociologiens verden.

Lea har erfaring som kommunikationsansat på et reklamebureau og har yderligere haft en finger med i mange markedsføringsprojekter for både større og mindre bureauer og virksomheder. Hun har derfor en bred erfaring med kommunikation og markedsføring på tværs af platforme som web, sociale medier, e-mail og søgemaskiner.

Kompetencer

Inbound marketing, content marketing, sociale medier, tekstforfatning, engelsk.