Effektiv PR har fyldt ordrebogen op

Med hjælp fra Katalysator har Uvildige.dk etableret sig som eksperter inden for uvildig økonomisk rådgivning. Nu ringer medierne helt af sig selv.

En langsigtet PR-strategi har givet Uvildige.dk så mange kundehenvendelser, at ordrebogen er fyldt flere måneder frem, og at de har været nødt til at skrue ned for PR-indsatsen for at kunne følge med. Da Uvildige.dk blev etableret for nogle år siden, besluttede partnerne at bruge PR som sin primære form for markedsføring og indledte et samarbejde med Katalysator om at få skrevet og placeret pressemeddelelser i de rigtige medier.

Effektiv PR fyldte ordrebogen opPR skal tænkes langsigtet

Målet med indsatsen var at profilere Uvildige.dk som eksperter i privatøkonomi ved at udsende pressemeddelelser med fokus på rådgivning og på at give læserne andre løsninger end dem, bankerne typisk foreslår. Over en periode på ca. to år hjalp vi hver måned Uvildige.dk med at få vinklet aktuelle historier og tage kontakt til de relevante journalister. Allerede de første pressemeddelelser gav effekt i form af artikler i både landsdækkende medier og fagmedier, og det gav kundehenvendelser. Efter en række artikler i relevante medier blev der opbygget en opmærksomhed omkring Uvildige.dk, som betød, at journalisterne henvendte sig uopfordret, når de havde behov for en ekspertkommentar.

Oversvømmet med kunder

Tingene tog for alvor fart, da Uvildige.dk blev kontaktet af DR og brugt som de bærende eksperter i henholdsvis Kontant og Pengemagasinet. Morgenen efter udsendelserne lå der 250 kontaktformularer fra interesserede kunder i mailboksen, og antallet af hits på hjemmesiden har siden ligget på det dobbelte i forhold til før programmerne.

”Katalysator kan nok ikke tage æren for vores faglighed, men de har uden tvivl en betydelig aktie i, at vi har måttet udvide fra tre til otte konsulenter.

For os er økonomi det vigtigste i verden, og det har været utroligt værdifuldt at kunne spille bold op af nogen, der kan se historierne i et bredere perspektiv. Vi får nogle meget mere professionelle artikler, der rammer journalisterne bedre både i forhold til vinkel og timing.

Selvom Katalysator nu næsten har gjort sig selv arbejdsløse, fordi medierne ofte selv ringer til os, bruger vi dem stadig, når vi har nogle emner, vi gerne vil markere os proaktivt på. De kender os og kan derfor levere hurtigt. Dermed sparer vi en masse tid, hvilket er vigtigt i en rådgivningsvirksomhed, hvor vi netop lever af at sælge timer.”

– Søren Meldgaard, partner, Uvildige.dk